Jeg kan ikke forestille mig noget sværere i verden, end at prøve at forstå mennesker, der ligger langt fra mig selv. Da jeg var barn lærte jeg, at jeg skulle have ondt af dem der mobbede, i stedet for at hade dem. Det startede en masse tanker i mit hoved: Hvilken slags familier kom de børn fra? Var de kede af det og følte de sig ensomme – ligesom mig? Mine konflikter som barn, udviklede min nysgerrighed for andre menneskers baggrund – og den motiverer mig i mit skuespil. Jeg tror 110 % på, at empati og viljen til at forstå mennesker, har en positiv effekt på omverdenen. Jo bedre jeg forstår andre, jo bedre forstår jeg mig selv og omvendt